Creativ Company; vækst, visioner, værdier


Drømmen om at skabe en unik virksomhed og arbejdsplads blev til virkelighed i september 2000, da Creativ Company blev startet i en nedlagt driftsejendom uden for Holstebro. Ambitionerne var dengang som nu, at Creativ Company skal være bedst på sit område, både når det gælder vores måde at drive og udvikle forretning på, hensynet til miljøet og medarbejdertrivsel. Vi ønsker at skabe en kreativ virksomhed med fokus på vore kunder, vækst og udvikling og ambitioner om at præstere mere end gennemsnitlige resultater. Men vi vil også være en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan lide at være, hvor der er et varmt og familiært arbejdsmiljø, plads til mangfoldighed og socialt ansvar og ikke mindst til store tanker og drømme. 

I dag har vi 6.500 kvadratmeter i nye og moderne bygninger med plads til alle vores produkter, ideer og medarbejdere. Vi bestiller vores varer hjem i meget store partier og undgår fordyrende mellemled, så vi kan få den rigtige pris, og det kræver masser af plads. Det gør kreative mennesker også, og vi er nu 100 medarbejdere i Danmark og 26 medarbejdere i vores afdelinger i Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, England og Kina.I oktober 2009 åbnede vi vores første butik, Creativ Shop, i Nørreport Centret i Holstebro.

Produkter og ideer

Vores passion er at fremme kreativitet og skaberglæde og herigennem være med til at udvikle kreative, innovative og nytænkende mennesker, som fremtidens Danmark i høj grad skal leve af.Vi arbejder konstant med innovation, og via et net af leverandører over hele verden er vi hele tiden på forkant med tidens trends. Vi rejser selv ud i verden og udvælger produkter, som passer til vores marked, og vi udvikler løbende vores egne produkter, design og ideer.

Vores arbejdsplads

At vores vision om at skabe Danmarks bedste arbejdsplads er mere end ord, har vi igennem de seneste år fået helt konkrete beviser på. Siden 2006 har vi ligget i toppen blandt Danmarks allerbedste arbejdspladser i en omfattende medarbejderundersøgelse foretaget af Great Place to Work Institute.
På europæisk plan fik vi i maj 2010 placeringen som Europas 9. bedste arbejdsplads. Samtidig fik vi overrakt specialprisen ”Inspiring Leadership – this is not just a job”, som en anerkendelse af, at vi er den virksomhed i Europa, hvor medarbejderne er mest stolte af at arbejde. Senest er vi i november 2010 blevet kåret som Danmarks 2. bedste arbejdsplads og i maj 2011 som Europas 3. bedste arbejdsplads.

Socialt ansvar

En stor del af Creativ Companys kultur er, at vi vil tage et stort socialt ansvar bl.a. for de mennesker, der af forskellige årsager har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. 10-15 % af vore medarbejdere er ansat på særlige vilkår som fx skåne- og fleksjob. Desuden har vi i samarbejde med Holstebro Kommune oprettet en afdeling, hvor vi løbende kan have 15 personer i praktik og afklaringsforløb. For vores sociale indsats har vi modtaget flere priser, som du kan se her på siden. 

”Hurra!! Det er mandag morgen, og jeg skal på arbejde :-)
”.
Medarbejder hos Creativ Company
Seneste nyt
16.1.12
Vestjysk visdom bag en af Danmarks bedste arbejdspladser
Rummelighed og synlig ledelse giver glade medarbejdere....
14.4.11
Lancering af Code of Care
Creativ Companys direktør, Peter Nørgaard, står bag initiativet......
Besøg vores webshop
I vores webshop kan du købe hele vores sortiment af hobby- og beskæftigelsesmaterialer.
Du finder masse af produkter til smykkefremstilling, billedkunst, karton & papir klip og meget andet.

Køb hobby og hobbyartikler her
Besøg vores butik
I vores butik i Holstebro, kan du gå på opdagelse i Danmarks største hobby butik.

Du finder butikker her:
Creativ Shop
Nørreport Centret, Nørregade 60
7500 Holstebro

Besøg også creativshop.dk
Creativ Company A/S  |  Rasmus Færchs Vej 23  |  7500 Holstebro  |  96 13 30 10  |  mail@cchobby.dk